Tanker fra Hittemor

  Tanker fra Hittemor Tina

 

I 1998 fandt vi et kuld forladte killinger i en kasse i vores stald. Der var ingen tvivl om at det var vores Kastrat der havde jaget den stakkels missemor væk, og vi var ikke i tvivl om at hun aldrig ville få lov til at komme tilbage.
Killingerne var nyfødte og kolde. 8 stk smukke babyer.
Jeg anede ikke hva jeg skulle gøre men aflives skulle de Ikke. Så jeg ringede til dyrlægen, som anbefalede lige det.
Men jeg kunne da komme og hente mælkeerstatning og sutteflaske, så kunne jeg da selv se det var en umulighed.  Også blev der indrettet en hule i et køkkenskab.  De var sultne så de spiste godt. Det var svært og hårdt at stå til rådighed hver 2. time og have et barn på knap 1 år sammentidig. Og der var da også et par stykker der Ikke klarede det.
Det var ski hårdt….  

Men tilfredshedsfornemmelsen over at se de små væsner vokse og blive store opvejede det hele.

Jeg har gennem årene haft mange babyer af forskellige dyrearter i min varetægt og glæden er lige stor hver gang.

I 2008 faldt jeg over et indlæg på et forum, at Hittekilling.dk manglede plejefamilier. Fantastisk tænkte jeg, og skrev med det samme. Få dage efter havde jeg det første kuld killinger. Vildkillinger, de smukkeste stribede mizlinger. Også er det ellers gået slag i slag.

Jeg synes det er forkasteligt at det er nødvendig at der er så meget brug for Hittekilling.dk   Tænk sig at mennesker er så grusomme at de tager små forsvarsløse væsner og smider dem ud som skrald. Jeg forstår ikke at mennesker kan være så Hjerteløse… Det er så ansvarsløst og jeg bliver så ked af det hver gang.

Jeg mener, har man taget skridtet og anskaffet sig en kat, eller andet dyr, må man da stå ved det ansvar det er at passe den. Og gider eller kan man ikke passe katten mere så må man jo sørge for at den enten får et nyt hjem eller bliver aflivet. Kære venner husk på.  Det gør ikke ondt at dø, men det kan gøre frygtelig ondt at leve. 

Er man så en af dem der Ikke får katten Neutraliseret, hvilket i mine øjne er, hmm… ja dumt, må man jo sørge for at passe på killingerne også. Og ikke bare smide dem ud og tænke at de dør nok af sig selv.. 

For det kan i famé tro de gør. Men først lider de noget så frygtelig. Kulde, smerter, dehydrering og en langsom død. Det er hva mennesket byder de katte og killinger de ikke lige gider.

Lev dog op til det ansvar der som menneske er blevet dig givet. Der er INGEN dyr der har bestemt at de lige bestemt skal bo hos dig, det er udelukkende en menneskelig beslutning.

Nogen gange kan jeg blive helt flov over at tilhøre den menneskelige race…

Når de sure opstød så er sagt….

Killinger og andre dyre Babyer er en stor del af min hverdag, og har været det i mange år. Glædens dag er den dag mine babyer kommer med deres nye familie hjem.  Den glæde jeg ser i de familiers øjne over deres nye familiemedlem er fantastisk og alt arbejdet værd.

Og tro mig nogen dage er det så surt at være plejemor at man overvejer at give op.

Killinger bliver syge og nogen opgiver bare livet og man står med beslutningen om at de skal aflives.

 En lille killing der bliver kold får hurtig lungebetændelse eller anden sygdom, og det er ikke altid vi kan hive dem tilbage til livet

For mig er det ikke svært at tage den beslutning mere. Desværre……Det er Aldrig en rar beslutning men en nødvendighed.

Mit ønske er at mennesket begynder at leve op til deres ansvar. Behandle  dog andre liv som i gerne selv vil behandles. Det kan ikke være så svært

Billederne herpå siden er nogen af de Hittekillinger jeg har haft fornøjelsen af gennem årene. 

 

 
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •