Fotoalbum

Australsk Kongeparakit

 

Hannen har et helt rødt hoved. Hunnen ligner hannen, bortset fra, at de har helt grønt hoved og bryst og som regel mangler den lyse stribe på vingerne. Skønt Konge Parakitter virker helt almindeligt røde og grønne, så lyser de lyse vingestriber på hannerne gulligt I ultraviolet lys. Dette lys er mange fugle i stand til at se bl.a. Konge Parakitter. De kan trække deres pupiller sammen, så deres orange øjne synes at lyne dramatisk.

Ungfugle ligner hunnen, de har dog rødligt næb i stedet for gråsort. Unge hanner får ret hurtigt antydning af vingestribe og de er som regel mere røde på bugen, ligesom overgumpen som regel er mere mørkeblå hos hanner. De første røde fjer i hoved begynder, at dukke frem når de er omkring 6 måneder gamle. De skifter fjerdragt meget langsomt og er først udfarvet i 2-2,5 års alderen. Hanner yngler først når de er 3 år gamle. Hunner sommetider som 1-2 årige.

 

Står på Cites II, over truede dyrearter.

Størrelse på voksne dyr m. hale: 42 cm

Voksen vægt: ca. 209-275 gram.

Kønsmodne i 2 - 3 års alderen.

Rugeperiode: 18-19 dage.

Antal æg pr. kuld: 3-6.

Tid i reden: 35 dage.

Levetid: op til 25 år.

 

Foder fra træer, som  frø, nødder, blomster, knopper, skud og frugt, men de går  på jorden for at drikke og æde græsfrø, insekter og larver. De vil gerne have frugt fra frugttræer og grønsager fra markerne (særligt majs). Parakit blanding med solsikke blandet med lidt papegøjeblanding, Spiret frø, friske urter, nødder, frugt og grønt (gulerødder, majs, æbler, rønnebær osv.), disse parakitter kræver en hel del grønt i forhold til mange andre arter. Æder desuden Vitapol stænger til parakitter og papegøjer og behøver friske grene til at gnave i og sidde på, gerne med blomster, knopper, skud og blade, så de er beskæftiget. Kalksten må ikke mangle. En saltsten er også en god ide. Husk frisk vand, hver dag og tilsæt vitamin/mineral pulver til deres frø.

 

Konge parakitter holder af at lege. De foretrækker legetøj de kan bide i, klatre på, gynge på, eller smide rundt med.

 

Når de hviler, udsender de ofte en blid fløjte lyd, som jeg elsker..

Kongeparakitter kan være ret kræsne med valg af partner og redekasser. Hunnerne er som regel ret dominerende over hannerne. Under kurtiseringen gylper hannen foder op til hunnen, nikker med hovedet, fløjter og kalder. Hunnen efterligner hans bevægelser og vil, hvis hun kan lide ham, acceptere, at han fodrer hende.

En redekasse til Kongeparakitter skal gerne være 180-200 cm høj eller højere, med en bundflade på 25 x 25 cm. Kassen kan placeres direkte på jorden, eller 50 cm over jorden. Reden fores med en blanding af fugtet sphagnum og spåner. Hannen holder sig I nærheden og mader hunnen, mens hun ruger. Nogle dage efter klækningen, vil han begynde, at made ungerne. Ungerne forlader reden efter 35 dage og kan tages fra efter endnu 2-4 uger.

Det er ikke altid let at opdrætte Konge parakitter. En del hunner er klodsede og træder deres æg i stykker – en let hældende bund i kassen, kan afhjælpe problemet. Til gengæld er de ikke særligt aggressive over for hinanden. De er dog lette at stresse, og kræver ro omkring sig, samt en velbeplantet vouliere, hvis de skal yngle.

Som kæledyr knytter de sig gerne til mennesker, men bryder sig som regel ikke om at blive nusset. De kan lære at tale lidt og de kan blive meget hengivne. De er ikke særligt støjende sammenlignet med andre australske parakitter. De er kloge, glade, bedårende og legesyge kæledyr.