Rødrygget dværgara  
Ara maracana

Størrelse: ca. 42-43 cm Gennemsnitsalder ca. 35-40 år. Vægt: 250 -280 g

 

En undervurderet lille ara. Selv om Rødrygget ara hører til de små af sin art, og ikke så farvestrålende, som de store araér, er den en dejlig og sjov tamfugl. Det er en super volierefugl og kan holdes med amazone papegøjer.  Dog uden for yngletiden da den lille ara kan være noget skrap...

Den rødryggede dværg aras flyvefærdigheder er unikke, og selvom den er beslægtet med de  store araer, minder dens fantastiske flyvefærdigheder mere om undulatens. I det rette humør, optræder den gerne med flyveopvisning og flyve –narrestreger, som er helt akrobatiske. Den slår næsten kolbøtter i luften, stiger lodret op ved høj hastighed, folder vingerne ind, og styrtdykker som en sten, og lige før den når gulvet igen, laver den en undvigemanøvre, og styrter videre op i luften, i en helt anden retning, Også lige netop af denne grund bør du give den en voliere, der giver plads til at udleve disse underholdende evner.

I l tilvænningstiden skal denne papegøje behandles med varsomhed. Den er skeptisk overfor nye indryk. Men så snart den har tillid til sit nye hjem, mister den hurtigpage1image417141632page1image417141952page1image417142528denne skepsis  generthed. Den rødryggede ara er meget følsom over for, hvad der sker i dens omgivelser og forstår, og husker alt, hvis noget/nogen har skadet eller skræmt den. Hold den derfor helt forskånet for dårlige oplevelser, så har du snart en klæbende lille ven. Den har en lys, men kraftig stemme, der med lidt fantasi, kan minde om en allike, og med den lyd,  bliver du hilst velkommen..

Denne art knytter sig til en person, Så ønsker du en familiefugl er det nok ikke denne du skal vælge. Den har  svært til at tilpasse sig til ny ejer, hvis overhovedet. Dette er vigtig at have i tankerne INDEN man anskaffer sig denne art.

Den rødryggede ara er en ekstremt nysgerrig fugl. Generelt er der ikke noget, som denne lille fugl ikke er interesseret i. Alt omkring den synes at få dens opmærksomhed. Ingen objekter forbliver uberørt, og alt bliver undersøgt med næbbet.  Trods harmoni blandt artsfæller i en voliere, kan der opstå små slagsmål. Det anbefales derfor kun at have et par i en voliere. Fuglen er aldrig ondskabsfuld eller utilregnelig.  Snarere smart og opfindsom, når det kommer til at snuppe den eftertragtede guffer. Det er derfor helt atypisk, at der kan opstå alvorlige slagsmål, og efter hver eneste uoverensstemmelse, afsluttes der med gensidig fjerpudsning af hinanden. 

De er meget glade for vand og badning, så sørg for der er badekar.. 

Opdræt:

Arten er forholdsvis sjælden i Danmark og der er kun få opdrættere, men i udlandet, har par, der var godt veltilpasset og vel socialiserede, ynglet villigt i fangenskab. Der lægges typisk 4 æg, og der ruges i 26 dage. Ungerne er flyvefærdige, når de er 12 uger gamle.

Trusler og status

Den rødryggede ara er nu på CITES liste A, for truede arter.

Rødrygget ara er svær at finde i store dele af deres tidligere udbredelsesområder Deres antal er faldet i en sådan grad, at denne art nu er klassificeret som udryddelsestruede af Birdlife International. Der er mindre end 10.000 af disse fugle tilbage på grund af en kombination af skovrydning (ødelæggelse af deres foretrukne levesteder) og indfangelse til kæledyrs handel.

I Argentina blev disse fugle jaget af landmænd, der så dem som skadedyr, når de søgte og spiste føde på deres landbrugsafgrøder. Den menes nu at være uddød i Misiones, Argentina og Rio Grande Del Sul i Brasilien.

Den lever dog stadig i det østlige Brasilien mod Para og Maranhao videre mod syd til Mato Grosso og Rio Grande do Sul. Enkelt flokke findes også i Paraguay og det nordøstlige Argentina.

Desværre er det kun et spørgsmål om tid før den også bliver drevet væk derfra. 

Kilde: Macaw Society of America